Er du klar til vinteren?
Her er en række spørgsmål og svar om snerydning i AAB.

Hvem rydder sneen?
Tre forskellige leverandører udfører opgaven om snerydning og bekæmpelse af glatføre.
Hvornår er vintersæsonen?
1. november 2025 – 15. april 2026.
Hvornår bliver sneen ryddet?
Snerydningen kan ske hele døgnet, men arbejdet skal begyndes senest kl. 7.00, eller når det stopper med at sne alle ugens dage også søn- og helligdage. Bemærk, at du kan opleve støjgener i forbindelse med snerydningen.
Hvornår spredes der salt?
Når der er rim, is eller tyndt lag sne (1 cm).
Hvornår bliver sneen ryddet?
Når der er et snelag på 2-5 cm.
Hvor bliver sneen kørt hen? På AAB’s egen matrikel, og hvis der kommer meget sne, kan AAB bestille vognmand til at køre det bort.
Hvilke vejtyper bliver ryddet for sne?
- Brandveje/akutveje
- Lokalveje (boligveje, parkeringsområder/-pladser)
- Mindre og øvrige veje (mindre boligveje)
- Adgangs- og nedgangstrapper
- Ramper (kørestolsbredde)
- Cykelstier (1,2 m)
- Fortov
Hvilke vejtyper bliver ikke ryddet for sne?
Egne indgangs- og adgangsarealer (stien fra postkasse)
Hvorfor er min vej ikke ryddet?
Der kan være særlige forhold, hvor det ikke er muligt at fjerne sneen til et bart niveau, fx hvis der er islag, eller hvor temperaturen er under -7 grader.
Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?
Skriv til sne@aabnet.dk eller ring til Boligsupporten på 8931 3131
Henvendelser om hvordan du forholder dig, og hvem du skal kontakte, hvis du i forbindelse med snerydningen er kommet til skade, eller nogle af dine ting er beskadiget.
Kontakt ved manglende snerydning eller saltning
Oplever du manglende snerydning eller saltning, har du mulighed for at henvende dig via denne mailadresse: sne@aabnet.dk
Det er vigtigt for os, at du sender det skriftligt, så vi har dokumentation på den manglende snerydning.
Skriv følgende:
• Navn + adresse, tilføj også afd. 53
• Stedet, hvor du er utilfreds med snerydning/glatførebekæmpelsen
• Dato og tidspunkt for, hvornår du har observeret at snerydningen ikke er tilstrækkelig.
Hvis muligt, vedhæft da gerne et billede/billeder i mailen.
Vi sender dig et autosvar om, at vi har modtaget henvendelsen, og at vi arbejder på sagen.
Læs her om AAB’s råd om vinterbekæmpelse