Nyheder om Bushøjen

Oprettet 02-11-2025 16:40 ▼

JA, er det korte svar, 81% sikkert og grøn markering
Jeg lavede en sikkerhedstest på domænet www.sikkerpånettet.dk.

Hvem er www.sikkerpånettet.dk?

Bag dette domæne står Punktum DK A/S som holder styr på og udbyder hjemmesidenavne i Danmark. Bag Punktum DK A/S står bla. Dansk Industri, Styrelsen for Samfundsikkerhed, Erhversstyrelsen med flere.


Detaljer kan altid forbedres, noget hos udbyderen og lidt hos mig, det skal tilkøbes.
Jeg testede også www.dr.dk på samme måde og fik et svar på 73% sikkert og gul markering.

Se resultaterner er her: dr.dk bushoejen.dk
Lidt langhåret information på en efterårssøndag 😊

Oprettet 01-11-2025 16:30 ▼

I går, den sidste dag i oktober, blev der omdelt en ny udgave af Nyt om Bushøjen.

Hent Nyt om Bushøjen i PDF her

Oprettet 10-10-2025 20:40 ▼

Et aktivitetsudvalg har her til aften set dagens lys.

Bankopigerne har haft et godt og givende møde sammen med afdelingsbestyrelsen, hvor der enstemmigt blev skabt et nyt AKTIVITETSUDVALG, til glæde og gavn for Bushøjen.

Det var også enstemmig enighed om at lade det passerede ligge, og kigge fremad i det nye år. Som man siger er “at trække en streg i sandet”.

Der er kun to måneder plus det løse, før aktivitetsudvalget går i gang.

Vi glæder os alle . . .

Kate, Anette og Jette, aktivitetsudvalget
Annette, Gunna og Hans, afdelingsbestyrelsen

Oprettet 23-09-2025 20:11 ▼

Find referatet fra det ekstraordinært afdelingsmøde tirsdag den 16. september her
I løbet af ugerne 39-41 omdeles referatet i afdelingen.

Oprettet 18-09-2025 09:30 ▼

fordi Anni Mikkelsen i Lerhus Allé 10,
bliver 92 år i dag.

HIP HIP HURRA for Annie

Anni ordner selv alle de huslige pligter, som at vaske tøj i vores fællesvaskeri. Mangler der forsyninger hanger Annie op i sin “Pensionist-Mercedes” og går i Rema 1000 i et afpasset tempo.
SuperBrugsen og Kridthøj Torv er heller ikke for langt væk for Annie

så der skal igen lyde et:

HIP HIP HURRA for ANNIE

Find referatet fra det ekstraordinært afdelingsmøde tirsdag den 19 august her
I løbet af uge 35 omdeles referatet i afdelingen.

Oprettet 25-08-2025 10:59 ▼

Oprettet 16-08-2025 11:50 ▼

25. august: OPDATERING
Gæsteværelse er klar til udlejning igen
fra torsdag den 4. september


Der har været vandskade i vores gæsteværelse.
Mandag den 11. august blev der afholdt bestyrelsesmøde på kontoret på første sal.
En af rutinerne, når vi er på første sal i Fælleshuset, er at skylle ud i de tre toiletter for at undgå kalkaflejringer i kummen.
Det gjorde vi også denne mandag, men da vi senere skulle hente kaffekopper, hørte vi vand løbe på dametoilettet. Vi lukkede straks for vandet og tænkte ikke mere over det.

Men omkring kl. 21, da mødet var færdigt, gik vi nedenunder og opdagede, at gulvet i gæsteværelset stod under vand, og der var også vand i begge senge.
Vi fik evakueret gæsterne til gæsteværelset i Afd. 52, Stennehøj, som heldigvis var ledigt.

Desværre var det et sprunget rør i afløbet på første sal, så tirsdag morgen gik servicefolkene i gang med at rydde rummet og få det tørret.
Det meste af inventaret er kaseret pga. urent vand og vil blive erstattet. Heldigvis har vi en rørskadeforsikring.

Gæsteværelset forventes i drift igen i uge 35. Indtil da henvises til gæsteværelse i Stennehøj, nu kan leje det gennem beboerappen eller på beboerweb.

Oprettet 07-08-2025 10:00 ▼

Økonomiafdelingen meddeler at forbrugsregnskaber bliver udsendt i morgen fredag 8. august, senest i løbet af næste uge, uge 33.
Regnskabet bliver sendt til din e-boks.

Oprettet 18-06-2025 22:30 ▼

Ny pris pr. vask i Fællesvaskeriet

Priserne i vaskeriet stiger pr. 1. juli 2025

Pris for en vask stiger med 2 kr.
Fremover koster en vask 12 kr. (gammel pris 10 kr.)
Pris for brug af tørretumbler er uændret 25 øre pr. minut.

Ændringerne blev vedtaget på afdelingsmødet i maj måned.
Se det i referatet her

Oprettet 18-06-2025 15:10 ▼

DHL Stafet 2025 – Fællesskab og fest i Mindeparken
– du er inviteret af AAB

Vi, AAB, er glade for at kunne invitere jer til DHL Stafetten 2025, hvor både beboere og AAB-medarbejdere deltager sammen. Arrangementet finder sted torsdag den 21. august 2025 i Mindeparken i Aarhus.

DHL Stafetten er verdens største firmafest, og vi ser frem til en dag fyldt med motion, fællesskab og festligheder. Der er mulighed for både at gå og løbe, så alle kan være med, uanset form og tempo.

AAB har lejet et telt, hvor vi kan samles før og efter stafetten. Der vil være grillmad og drikkevarer til alle deltagere, så vi kan nyde en hyggelig aften sammen. Som afslutning på dagen vil der være et spektakulært fyrværkeri, der sætter prikken over i’et på denne fantastiske fest.

Vi håber, at mange af jer vil deltage og være med til at skabe en uforglemmelig dag.
Tilmelding kan ske senest den 1. august via
https://forms.microsoft.com/e/iNWU3D5cMc 

Vi glæder os til at se dig til DHL Stafetten 2025!

Læs mere om arrangementet på:
Aarhus Motion – DHL Stafetten Aarhus 2025

Oprettet 11-06-2025 11:00 ▼

Banko – for 2. gang 😊😊

Tirsdag aften, den 10. juni, var der igen gang i bankospillet i Fælleshuset.
14 glade beboere spillede løs med først at få de fem tal råbt op som gav en række – og en rækkegevinst, for at fortsætte til hele pladen blev fyldt med de små gennemsigtige “plastik-dimser”, dækbrikker eller pålæg kalder man det.
12 spil blev afviklet med en Drømmekage-pause halvvejs, før det gik løs igen.

Tak til pigerne, Anette, Jette og Kate, for igen at arrangerer banko – og ikke mindst til til Netto Rundhøj for sponsering af rigtig mange gevinster.

Mon der pusles med et tredie bankospil?

Oprettet 25-05-2025 16:25 ▼

Døren til Fællesvaskeriet står ulåst

Oprettet 20-05-2025 22:30 ▼

AAB samler servicecentrene

Du har givetvis modtaget et nyhedsbrev fra AAB på mail i dag. Da indholdet er vigtig for dig som beboer i Bushøjen og i AAB, gentager vi her nyhedsbrevet.

Vi samler AAB’s servicecentre

Kære beboer

AAB har i foråret haft en del udfordringer i forhold til bemandingen i vores servicecentre, særligt omkring Servicecenter Midt. Den nuværende situation har vist, at organiseringen er temmelig sårbar, som den er sat op i dag.

Vi har derfor besluttet at samle AAB’s Servicecentre Syd, Vest, Midt og Nord, mens vi sammen med medarbejdere og afdelingsbestyrelser gentænker, hvordan vi fremadrettet bedst muligt når den højst mulige kvalitet og ensartethed i vores arbejde samtidig med, at vi er så let tilgængelige for og tæt på beboerne som muligt.

Der vil fortsat være åbent for personlig betjening hos Servicecenter Nord på Skovvangsvej 199, 8200 Aarhus N.

Vi bringer nøgler og brikker til dig

Det, flest beboere bruger servicecenteret til i dag, er at udveksle nøgler og brikker. Derfor vil vi gerne bruge anledningen til gøre det hele lidt nemmere for dig som beboer.

Vi vil fremover aflevere nøgler og brikker direkte i din postkasse, indtil vi lægger os fast på en ny måde at organisere vores service for beboerne. Samtidig kan du som beboer aflevere nøgler og brikker, der skal retur til AAB, i en sikker postkasse i din egen afdeling.

Så snart vi ved mere om, hvordan vi bedst indretter servicen fremover, skal vi nok melde ud til alle afdelingsbestyrelser og beboere.

Vi håber på forståelse for beslutningen.

Venlig hilsen

Morten Homann, direktør i AAB
Julia Beck Søndergaard, driftschef i AAB

VEJVISER:
Hvor, hvornår og hvordan kan du få fat i AAB?

Har du brug for at komme i kontakt med AAB, får du her et overblik over hvor du skal henvende dig.

Telefontider

Du kan træffe os på telefon 89 31 31 31 i følgende åbningstider:

Mandag klokken 9.00-14.00
Tirsdag klokken 9.00-14.00
Onsdag lukket
Torsdag klokken 9.00-14.00
Fredag klokken 9.00-12.00

Ny udlevering af nøgler og brikker

Har du brug for at aflevere eller modtage nye nøgler eller brikker, kan vi fremover aflevere dem i din postkasse, mens du kan aflevere i en sikker postkasse i din egen afdeling.

Personlig betjening

Hvis det haster med at få hjælp til eksempelvis nøgler eller brikker, har vi fortsat åbent for personlig betjening hos

Servicecenter Nord på Skovvangsvej 199, 8200 Aarhus.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag klokken 10.00-12.00
samt tirsdag igen fra klokken 13.00-14.00

AAB-app: Du kan også bruge vores AAB-app til at melde reparationer ind til os.

Du kan hente og printe mailen her

Oprettet 20-05-2025 09:41 ▼

VI FLAGER I DAG for FØDSELSDAG

Tillykke til Smila med FØDSELSDAGEN

Oprettet 17-05-2025 11:36

VI FLAGER I DAG for KONFIRMATION

Kære MILLE

HJERTELIG TILLYKKE med
KONFIRMATIONEN

Hilsen fra beboerne
i Bushøjen

Oprettet 10-05-2025 15:33

TAK

Tak til alle fremmødte til vores ordinære afdelingsmøde fredag den 9. maj.
Tak til alle kommentarerne, spørgsmålene og positiv indstilling.

Referat fra afdelingsmødet forventes omdelt inden for de næste to uger

Oprettet 28-04-2025 21:43

BESKÆRING AF LÆBÆLTE

Oprettet 25-04-2025 09:51

VI FLAGER I DAG for KONFIRMATION



Kæmpe STORT TILLYKKE
til SMILA på denne store dag.



HJERTELIG TILLYKKE med
KONFIRMATIONEN

Hilsen fra beboerne
i Bushøjen

Oprettet 04-04-2025 11:37

IBRUGTAGNING af affaldsstationer

Du har nok bemærket at der gennem de seneste par måneder er blevet knoklet med at få gravet to nye affaldsstationer ned.

De bliver nu taget i brug tirsdag den 8. april 2025.
Du har fået et brev fra ServiceCenter Syd om anvendelse mv. samt en pakke poser og brochurer om hvordan vi fortsat skal sorterer. Er du i tvivl om sortering kan du finde yderligere hjælp på Sorteringsguiden.
De af beboerne som bor på Stennehøj Allé, det vi kalder for “Lille Ler”, fortsætter med den nuværende affaldsløsning.

Vi glæder os 😊

Oprettet 25-03-2025 21:17

HUSKER DU?Hvornår var det nu det var . . .

Hvornår det nu vi havde det sidste beboermøde og hvad var der på programmet?

Så er der hjælp at hente, for i menupunktet ARKIV finder du en oversigt og link til tidligere aktiviter, møder, indbydelser og andet der tidligere har været at finde i menuen men nu er i arkivskuffen.

God fornøjelse 😊😊

Oprettet 19-03-2025 09:45

SUPER HYGGELIGT BANKOSPILen gentagelse værd 😊

Tak til alle for et super hyggeligt bankospil. Tak til de tre piger, Jette, Anette og Kate for indsamling af flotte gevinster og en en drøm af en drømmekage.
Alt afviklet perfekt, afsluttende med en fælles oprydning og rengøring.
– det aftaltes at gentage succesen 👏🏻👏🏻👏🏻

Oprettet 10-03-2025 10:50

BANKO

Sidste tilmeldingsfrist til BANKO på næste tirsdag er i dag. Tilmelding til Hans på 6126 3722 – PÅ GENSYN
Læs mere her.

Oprettet 07-03-2025 11:50

TOMME HUNDEPOSESTATIVER

Som hundeejer og hundelufter har du nok også bemærket at der ingen hundeposer er på hundeposestativerne. Efter en henvendelse til vores Bygningsansvarlige, Anders Andersen, har jeg modtage følgende:

LANG historie kort.
Vores gl. leverandør leverede nogen forkerte ”ved en fejl”

Leverandøren undskyldte og ville sende de rigtige. Vi rykkede efter dem i 2 til 3 uger hvor de til sidst i onsdags d. 5/3 måtte meddele at de ikke kunne levere dem mere.

Der er fundet en ny leverandør der har lovet, at vi får en lille smule på mandag, 10/3, der forhåbentlig er de rigtige og en stor leverance sidst på ugen.

Som Benny fra Olsenbanden ville sige: Skide Godt

Oprettet 04-03-2025 11:40

BYSTIEN DELVIS UDEN LYS

Servicentret er blevet underrettet. Der kan være flere steder end det markerede.

“Nyheder om Bushøjen” redigeres af Hans for afdelingsbestyrelsen. Har du selv en nyhed så den til nyheder@bushoejen.dk